Ellipse 4
Åben 07-15
41 14 79 13
info@dvi-ren.dk

Ansvarlig forretningsledelse

Ansvarlig virksomhedsadfærd handler om at tage ansvar for sin virksomheds aktiviteter og arbejde for at begrænse negative indvirkninger på mennesker, miljø og samfund. Hos Dansk Ventilation- & Industrirengøring prioriterer vi ordentlighed og ansvarlighed i alle aspekter af vores forretning. Dette afsnit beskriver vores tilgang til forretningsetik, kontroller og antikorruption – herunder håndteringen af eventuelle sager samt de retningslinjer, der skal forebygge uetisk adfærd.

Ingen sager om korruption eller bestikkelse

I 2025 har der ikke været registreret nogen domme, bøder eller verserende sager, der vedrører korruption eller bestikkelse. Vi har en klar og kompromisløs tilgang til forretningsetik, hvor integritet, tillid og ansvarlighed er centrale værdier. Korruption og bestikkelse accepteres ikke under nogen omstændigheder – hverken internt i organisationen eller i vores samarbejde med leverandører, kunder og øvrige partnere.

Vores forretningsaktiviteter er forankret i en fælles Code of Conduct, som fastlægger klare og bindende forventninger til etisk adfærd for både medarbejdere, leverandører og eventuelle underleverandører. Retningslinjerne udgør fundamentet for alle samarbejder og har til formål at sikre, at vores værdier efterleves gennem hele værdikæden.

Vi forventer, at alle samarbejdspartnere handler i overensstemmelse med høje standarder for integritet, gennemsigtighed og ansvarlig forretningspraksis. Dette indebærer blandt andet, at leverandører:

  • overholder gældende lovgivning og branchestandarder i de lande, hvor de opererer
  • respekterer internationale menneskerettigheder, herunder forbud mod tvangsarbejde, børnearbejde og diskrimination
  • sikrer ordentlige og sikre arbejdsforhold, løn- og ansættelsesvilkår
  • aktivt forebygger korruption, bestikkelse og anden uetisk forretningsadfærd
  • udviser ansvarlighed i forhold til miljøpåvirkning, fx gennem ressourceeffektiv drift, affaldshåndtering og reduktion af CO2-udledning

ESG i praksis

ESG-arbejdet er i stigende grad integreret i både den daglige drift og i virksomhedens strategiske beslutningsprocesser. For at sikre en mere systematisk og målrettet tilgang har vi ansat en dedikeret medarbejder med ansvar for ESG, som blandt andet arbejder med koordinering af indsatser på tværs af organisationen, dataindsamling, rapportering samt løbende opfølgning på mål og politikker.

Det overordnede ansvar for ESG-området er forankret i direktionen, som løbende inddrages i prioritering af indsatser og opfølgning på fremdrift. Samtidig arbejder vi målrettet på at tydeliggøre rolle- og ansvarsfordelingen internt, så ESG-hensyn indarbejdes naturligt i relevante forretningsprocesser – fx i indkøb, HR, arbejdsmiljø og leverandørsamarbejder.

Få et tilbud

Det er gratis og uforpligtende at få et tilbud.

Få et tilbud